Særligt tilrettelagte projekter​

Hos Curam har vi specialiseret os i at løse opgaver vedr. massivt omsorgssvigtede børn i alderen 0 til 18/23 år, som ikke kan anbringes i traditionelle døgninstitutioner, socialpædagogiske opholdssteder og plejefamilier. Børnene er ved indskrivningen typisk mellem 6 og 18 år, hvorefter vi arbejder med dem i en længere periode ofte år, indtil de kan klare sig selv, kan komme hjem til biologisk familie eller udsluses til et mere ordinært tilbud,

Vi starter alle forløb som et enkeltbarnsprojekt af 3-14 dages varighed, som bl.a. bruges til at udarbejde den individuelle plan (IP),der skal afdække den fremadrettet indsats både på den korte og på den lange bane. Såfremt vi vurdere at den unge har brug for en længere periode i et enkeltbarnsprojekt er dette muligt, da vi ikke indsluser en ung på en af vores behandlingsinstitutioner Spero (6-12 år) eller Context (12-18 år), hvis ikke den unge er klar, dvs. reguleret og klar til at indgå i tætte relationer, hvilket er en forudsætning for at kunne udvikle sig.

Hele indsatsen er bygget op omkring den simple men krævende idé, at hvis det skal lykkes at skabe en forandring, der også virker på den den lange bane, så skal den unge udvikle sociale kompetencer og mentalisering, og derfor møde voksne med netop disse 2 kompetencer, voksne, der kan træde i karakter. Mangler man fx mentaliseringsevne, så kan dette kun udvikles, hvis man over en længere periode selv mødes med mentalisering, altså indgår i relationelle forhold med andre, der har en høj grad af mentalisering. Derfor håndplukkes alle medarbejdere hos Curam konkret til de enkelte opgaver, og vi går ikke på kompromis med krav til uddannelse og menneskelige egenskaber.​

Fandt du ikke det, du ledte efter?​​

Behandlingsinstitutionen Curam ApS

Hovedgaden 79-81, 4050 Skibby   |   Tlf.: 21 12 50 19   |   E-mail: post@curam.dk | Find os på Tilbudsportalen og LOS