Den systemiske og narrative tilgang
Den systemiske tænkning tager udgangspunkt i, at et problem ikke kan løsrives fra den helhed, hvori det opstår. Der skal arbejdes med hele systemet, for at der kan opstå en ændring.
At arbejde systemisk vil sige at tænke i helheder, relationer og sammenhænge. Hensigten er at finde sammenhænge mellem omgivelserne og individets adfærd – ikke årsagerne til adfærden.
Indenfor den systemiske tanke, anskues adfærdsproblemer ikke som problemer, der er iboende i fx barnet eller hos mor og far. Problemet kan ikke ses isoleret fra den kontekst, som barnet/familien befinder sig i, og adfærd er noget, der opstår og udspiller sig i relation til andre. Derfor må man arbejde med hele eller dele af systemet. Barnet/eller familien er ikke problemet, problemet er problemet.
Dette frigør dog ikke den enkelte fra sin adfærd. Den enkelte er aktør i systemerne og påvirker systemerne lige såvel, som systemerne påvirker den enkelte. Men de mønstre og sammenhænge, der er i systemet, kan være medvirkende til adfærden, ligesom det kan være opretholdende faktorer.
Opretholdende faktorer er det, der fastholder barnet/den unge i dårlige mønstre. Det kan dreje sig om kammerater, uddannelsessammenhæng, familie, fritidsinteresser, misbrug m.m.
Den narrative tilgang og den systemiske tilgang kan med fordel praktiseres side om side. Den narrative teori er udviklet af australieren Michael White. “Narrativ” betyder fortælling, og ordet repræsenterer den fortælling, vi har om os selv og vores liv. Den narrative metode lægger vægt på, at problemet er problemet, og at det ikke er personen, der er problemet. Der arbejdes med identitet, foretrukne fortællinger, nye livshistorier og handlemuligheder på en positiv og respektfuld måde.
I samarbejde mellem barnet/mor/far og Curams personale, undersøges det hvordan det aktuelle problem påvirker forskellige områder af barnets/familiens liv, samt hvordan problemet har haft held til at tage magt og have indflydelse på barnet/familiens handlinger og selvopfattelse. Problemet har også svage sider og har områder med mindre eller ingen magt. Ved at udforske disse områder, så skabes der mulighed for nye handlemuligheder, livsværdier og identitet. På denne måde er der mulighed for, at barnet/den familien kontinuerligt bliver opmærksom på og kan justere eller afvise problemets indflydelse på hans eller hendes liv, og kan få øje på flere handlemuligheder i sit liv.
”Det er først og fremmest gennem vores fortællinger, vi konstruerer en version af os selv i verden, og det er gennem sine fortællinger, en kultur giver sine medlemmer modeller for identitet og handling.” (J. Bruner)
Den narrative tænknings grundtanke er, at vi gennem vores sprog og de fortællinger, vi skaber, kan skabe en modstand – modfortællinger – som ikke fjerner erindringerne om de udviklingstraumer, som barnet/den unge har oplevet, men kan ændre deres betydninger for deres selvforståelse. Og for nogle børn/familier kan det være en begyndelse på dannelsen af et egentlig selv, og kan være med til at danne baggrund for deres forståelse af nutiden, og skabe forventninger og billeder af fremtiden. En fremtid, der er mindre smertefuld, og dermed giver bedre plads til trivsel og udvikling.
Alle familier der indskrives på Curam, får udarbejdet et Genogram, som er en systematisk optegnelse over tre til fire generationer af familiens egen forståelse af sin livshistorie. Der lægges vægt på generationernes værdier, normer, vaner, holdninger og psykologiske mønstre i forhold til barnet/den unges egen opfattelse af stemninger, opdragelse og måder at løse konflikter på.
I Genogrammet er der fokus på fortid – nutid – og til dels fremtid; dette med henblik på at give en forståelse og indsigt i de handlingsmønstre/ overføringsmønstre, der evt. er generationsbetingede, og som kan have betydning for familiens beskrivelse af sig selv og sine nære relationer.
Genogrammet giver ligeledes en god indsigt i familiens institutions-/skole- og joberfaringer, ligesom fritidsinteresser og andre vigtige erfaringer er med til at give en god indsigt i familiens samlede livshistorie og hvordan denne har været med til at ”forme” familien.