Familiebehandling
Ydelse | Familiebehandling |
Lovgrundlag | Serviceloven § 52 stk. 3 pkt. 3 |
Udbyder | Curam – afdeling Carus |
Formål | Formålet med indsatsen er at støtte og behandle forældrene, så de kan overkomme eventuelle aktuelle eller længerevarende udfordringer eller vanskeligheder, som påvirker deres børns trivsel. Endvidere støttes og behandles børnene i deres udvikling og samspil med forældrene. |
Anbefalet varighed/periode | 2 – 12 måneder men mulighed for forlængelse. |
Anbefalet omfang/timetal | Fra 37 timer pr. uge til dækning 24/7 også om natten (vågen nattevagt) |
Målgruppe | Carus’ familiebehandling er rettet mod familier, som er blevet vurderet af forvaltningen til at have de nødvendige forældrekompetencer, men i en periode, af forskellige årsager, har brug for massiv støtte. Årsagerne kan være mange og komplekse, men eksempler kan være, dødsfald, vold, mistet bopæl, alvorlig sygdom, udsat for vold, voldtægt, nærdødsoplevelser, misbrug o.m.a |
Indhold | Carus yder den fornødne støtte og behandling, så familien kan overkomme disse vanskeligheder, og dermed skabe og sikre stabile opvækstbetingelser for deres børn. Vi har fokus på, at forældrene bliver i stand til at varetage forældreopgaven, eksempelvis ved terapi, traumebehandling og Theraplay ved at styrke og udvikle de relationer, der er sunde og hensigtsmæssige og dermed bidrage til, at familien og barnet kan udvikle sig. Ligeledes vægter vi samarbejdet med familiens professionelle og private netværk højt for at skabe stabile rammer for familien og barnets fortsatte trivsel.
Den praktiske, pædagogiske støtte vil som oftest være handleanvisende, fulgt op af en løbende evaluering af indsatsen. |
Behandlings-tilgang | Carus er et forældrefokuseret tilbud med fokus på udvikling og afklaring af kompetencer – med barnet i centrum. Ud fra Carus’ teoretiske ståsted, ser vi, at man kun kan forstå et barns adfærd i relation til den voksnes adfærd, ligesom den voksnes adfærd skal forstås, som en reaktion på barnets adfærd, og derfor er samspillet naturligt i fokus. Derfor, for at skabe mulighed for, at mor og far kan respondere hensigtsmæssigt på barnets forskellige tilstande i forhold til de udfordringer, der måtte forefindes i familien, kan vi gennem en parallelanbringelse støtte forældrene til at opleve sig, som relevante og betydningsfulde for barnets udvikling. Her tillægger vi desuden kommunikationen (både mellem forældre-barn, forældre-professionel, barn-professionel og professionel-professionel) en central plads, ligesom vi er meget opmærksomme på at inddrage det biologiske netværk. Vi arbejder bevidst med dilemmaet:
” At den biologiske familien – og ofte mest centralt mor og far – er årsagen til barnets problem og ofte ubevidst er med til at opretholde den negative udvikling, samtidigt med at de er den vigtigste ressource for, at barnet overkommer sine problemer” |