Velkommen til afdeling Context Døgnbehandling for børn og unge mellem 10-17 år
Context betyder sammenhæng, og er omdrejningspunktet i alt det vi laver på afdeling Context. Både børnene/de unge og deres familier, har brug for, og krav på, en klar indsigt i og forståelse for, hvorfor de bor på afdeling Context. Ligesom de har krav på omsorg, tryghed, anerkendelse og støtte omkring de udfordringer, der har betydet de ikke kan bo hjemme.
Vores faglige niveau er højt, og vi tilbyder højt specialiseret behandling med udgangspunkt i den nyeste viden indenfor behandling af børn og unge. Vi stræber efter primært at have uddannede personale ansat og har en høj normering, oftest 1:2 dækning i tidsrummet 7.00-22.00, og 2 sovende nattevagter, da vi under ingen omstændigheder vil gå på kompromis på kvalitet og professionel behandling. Vi vil ikke blot være et opbevaringssted, med stræber vedvaren efter at det enkelte barn/ung, uanset udfordringer, udvikler sig mod nærmeste udviklingszone. Vi tilbyder også 1:1 dækning, oftest i forbindelse med et indslusningsforløb, fx på grund af misbrug.
Bemærk, at vi hos Context gerne tager imod børn/unge, som typisk ikke kan være på andre opholdssteder, grundet misbrug eller/og udadreagerende adfærd. Læs evt. mere under målgruppe.
Context er kendt for vores gode fysiske rammer, da vores filosofi er, at ordentlige fysiske rammer, har en ikke uvæsentlig betydning, særligt for børn og unge med særlige behov.
Udendørs er der en stor parklignende have, med en legeplads med trampolin, sandkasse, gynger og rutchebane, hyggekroge, bålplads, drivhus, fodboldmål, bordtennis og outdoors fitness. Der er ligeledes mulighed for hestehold og motorcross/ATV kørsel på eget område, ligesom vi tilbyder sejlads (kajak og mindre båd) i Roskilde fjord få minutter fra Context. Fitness, boksetræning og Taekwondo er ligeledes blandt vores tilbud.
Få hundrede meter fra Context er der både en kunstbane (fodbold m.m) og flere fitnesscentre.