Værdigrundlag og metoder​

Nedenfor kan du læse om Curams:

  1. Værdigrundlag
  2. Teoretiske udgangspunkt
  3. Metoder
  4. Dokumentation, evaluering og effektmåling

Værdigrundlag:

  1. Vi tror på, at alle personer har ressourcer og styrker
  2. Vi tror på, at enhver person har ret til at blive behandlet individuelt ud fra en særligt tilrettelagt og målrettet behandlingstænkning, der tager højde for personens (både barn og voksen) historie, følelsesmæssige samt kognitive forudsætninger for at kunne indgå i kontakt og relation med sin omverden.
  3. Vi tror på, at voksne, som er autentiske, træder i karakter, og som ikke er bange for at involvere sig og sætte sig selv i spil kan gøre en forskel.
  4. Vi tror på, at positive forandringer bedst skabes i et positivt defineret felt. Vi tager altid udgangspunkt i det enkelte menneske og lægger vægt på, at alle bliver mødt med en forståelse for de vanskeligheder,som vedkommende har med sig.
  5. Vi tror på, at en helhedsorienteret tilgang, hvor hele familien inddrages, er den bedste forudsætning for forandring, der også holder på længere sigt.

"At man, naar det i Sandhed skal lykkes en at føre et Menneske hen til et bestemt Sted, først og fremmest maa passe paa at finde ham der, hvor han er, og begynde der”. Søren Kierkegaard​

Vi er meget bevidste om, at vi, for at opnå forandringer, skal skabe en professionel og autentisk relation til de borgere, vi er i kontakt med. Et meget centralt udgangspunkt i vores tilgang er, at vi som professionelle i høj grad påtager os ansvaret for, at relationen lykkes. Vi ønsker at træde i karakter og tager det fulde ansvar,hvis ikke det lykkes. Vi kaster ikke ansvaret tilbage til borgeren. Dette stiller store krav til alle ansatte hos Curam, da vi forventer, at den enkelte medarbejder træder i karakter som menneske og som professionel. Professionel er ikke noget man er, men noget man bliver igennem sine valg, sine handlinger og sin relation til den enkelte borger. Hos Curam forventes det, at alle medarbejdere står ved sig selv, sin pædagogik, sin professionalisme og sine gerninger, altså træder i karakter.

Hos Curam arbejder vi med det udgangspunkt, at indsatsen skal give mening, og at meningsskabelse er en fælles proces, hvor aktørerne relationelt skaber sammenhæng mellem de handlinger, der sker omkring dem, og derigennem når frem til nogle forståelige billeder, der fungerer som udgangspunktet for efterfølgende koordinerede handlinger. Vi ønsker, at hvis vi ikke formår at skabe et forståeligt billede af vores indsats, så vil vi ofte anbefale, at samarbejdet ophører, da vi ikke ønsker at ”spilde” borgerens tid, da de har fortjent bedre. Indsatsen skal give mening.

“Det er utroligt, hvad et menneske kan udholde, blot det føler, at der er en mening med modgangen eller lidelsen”. (Søren Kierkegaard)

Vi lægger stor vægt på at overholde aftaler og at lave tydelige aftaler i forhold til rammen omkring indsatsen både i forhold til borgeren og kommunen og holder fast i de aftaler,der er indskrevet i IP (individuel plan). Vi har en meget tæt kontakt til alle involverede parter, og vægter skriftlighed, dokumentation og evaluering meget højt. Vi anvender Planner4you til handleplaner, dokumentation og evaluering.

Teoretisk udgangspunkt

​Vi tager overordnet udgangspunkt i en systemisk narrativ tankegang, ligesom vi i høj grad er inspireret af tilknytningsteorien og neuroaffektiv udviklingspsykologi, herunder et særligt fokus på mentaliseringskompetencer og refleksions funktion. Men vi er i høj grad eklektisk og pragmatisk i vores tilgang, hvor indsatsen, herunder metodevalget tilpasses den enkelte sag, hvilket betyder at vi eksempelvis også arbejder med adfærdsmæssige, socialpsykologiske og kognitive metoder som fx AART- Aggression Replacement Training, MI -motiverende interview/samtaler og FIT (Feedback Informed Treatment). Læs mere her.

​Den systemisk tilgang

​Den systemiske tænkning tager udgangspunkt i, at et problem ikke kan løsrives fra den helhed, hvori det opstår. Der skal arbejdes med hele systemet, for at der kan opstå en ændring.

At arbejde systemisk vil sige at tænke i helheder, relationer og sammenhænge. Hensigten er at finde sammenhænge mellem omgivelserne og individets adfærd – ikke årsagerne til adfærden.

Indenfor den systemiske tanke, anskues adfærdsproblemer ikke som problemer, der er iboende i fx barnet. Problemet kan ikke ses isoleret fra den kontekst, som barnet lever i, og adfærd er noget, der opstår og udspiller sig i relation til andre. Derfor må man arbejde med hele eller dele af systemet. Barnet er ikke problemet, problemet er problemet.

Dette frigør dog ikke den enkelte fra sin adfærd. Den enkelte er aktør i systemerne og påvirker systemerne lige såvel, som systemerne påvirker den enkelte. Men de mønstre og sammenhænge, der er i systemet kan være medvirkende til adfærden, ligesom det kan være opretholdende faktorer.

Opretholdende faktorer er det, der fastholder barnet i dårlige mønstre. Det kan dreje sig om klassedynamikken, enkelte kammerater, familien, skole-hjem samarbejdet eller fx lærerens relation til barnet.

​​

Den narrative tilgang

​Den narrative tilgang og den systemiske tilgang kan med fordel praktiseres side om side. Den narrative teori er udviklet af australieren Michael White. “Narrativ” betyder fortælling, og ordet repræsenterer den fortælling, vi har om os selv og vores liv. Den narrative metode lægger vægt på, at problemet er problemet, og at det ikke er personen, der er problemet. Der arbejdes med identitet, foretrukne fortællinger, nye livshistorier og handlemu­ligheder på en positiv og respektfuld måde.

I samarbejde mellem borgeren og Curams personale undersøges det, hvordan det aktuelle problem påvirker forskellige områder af borgerens liv, samt hvordan problemet har haft held til at tage magt og have indflydelse på borgerens handlinger og selvopfattelse. Problemet har også svage sider og har områder med mindre eller ingen magt. Ved at udforske disse områder, så skabes der mulighed for nye handlemuligheder, livsværdier og identitet. På denne måde er der mulighed for, at borgeren kontinuerligt bliver opmærksom på og kan justere eller afvise problemets indflydelse på hans eller hendes liv, og kan få øje på flere handlemuligheder i sit liv.

”Det er først og fremmest gennem vore fortællinger, vi konstruere en version af os selv i verden, og det er gennem sine fortællinger, en kultur giver sine medlemmer modeller for identitet og handling.” (J. Bruner)

Tilknytningsteori

​Teorien om psykologisk tilknytning er oprindelig skabt af den engelske læge og psykoanalytiker John Bowlby. I sin oprindelige teori vægtede han tilknytningen mellem mor og barn, en vinkel, der i dag er for ensidig, da flere andre end mødre er involveret i omsorg for det lille barn. Bowlbys assistent, Mary Ainsworth, har fulgt op på teorien og operationaliseret tilknytningsbegrebet, så det er blevet muligt at forske empirisk i tilknytning og forskellige former for tilknytning, fx tryg og utryg tilknytning. Det er dette større forskningsfelt for tilknytning, der er relevant for det pædagogiske arbejde.

Et menneskes erfaringer med tilknytninger, trygge eller utrygge udgør forventningsmønstre i os, når vi indgår i relationer, og kommer dermed til at præge vores måde at reagere på. Dette gælder for de børn, unge og voksne, pædagogen arbejder med, men det gælder i lige så høj grad pædagogen selv. En tryg tilknytningsform hos en pædagog vil gøre det nemmere for denne pædagog at skabe udviklingsstøttende relationer.

Ifølge Bowlby er tilknytning biologisk og etologisk bestemt. Små børn søger tilknytning hos deres nærmeste omsorgspersoner, som en søgen mod beskyttelse og overlevelse. Tilknytningsadfærd og tilknytningsbehovet er som en termostat, der slår til, når barnet føler sig utrygt, men går i ro, når barnet er trygt nok. At tilknytningsbehovet er dækket er en forudsætning for, at barnet kan være nysgerrigt og undersøgende. Tilknytning kan også ske, selv om forældrene ikke er særlig indfølende eller kærlige, for ifølge Bowlby er tilknytning først og fremmest en overlevelsesfunktion.

Ud fra småbørns grundlæggende erfaringer med omsorg danner de “indre arbejdsmodeller” af omsorgspersoner i deres hukommelse. Disse modeller er ikke lette at ændre, det vil dog kunne ske, hvis der kommer andre erfaringer med omsorg og relationer gennem en længere periode.

Neuroaffektiv udviklingspsykologi

​Neuroaffektiv udviklingspsykologi er et “landkort” til at navigere med i pædagogisk praksis: En teori til at forstå børn og familier i forhold til, hvad der kan støtte sociale, følelsesmæssige og personlighedsmæssige udviklingsprocesser og sikre mere præcis intervention og effekt af indsats.

Neuroaffektiv udviklingspsykologi er en brobygning mellem den seneste hjerneforskning, tilknytningsteori og udvikli­­­ngspsykologi. I praksis arbejdes der med forskellige systematiserede metoder til behandling ud fra den grundlæggende udviklingspsykologiske forståelse, at det er andres anerkendelse, som former selvet, og det er gennem andres anerkendelse, at man etablerer en bevidsthed om sig selv. Den neuroaffektive tilgang hjælper praktikeren til mere præcis intervention, da metodevalg tager udgangspunkt i, hvad der passer til hvem, til hvad og hvornår i personlighedsmæssige og relationsfremmende udviklingsprocesser både i nervesystemer under udvikling og i udviklede nervesystemer.

Metoder

​Med udgangspunkt i en IP (individuel plan) aftales der med borgeren, borgerens familie, sagsbehandleren og en socialkonsulent fra Curam en handleplan, hvor der meget konkret beskrives målet med indsatsen. Socialkonsulenten arbejder med respekt for borgeren og handler ikke på borgerens vegne, men prøver på at motivere borgeren til selv at handle og se mening med indsatsen.

På Curam arbejder vi konkret med nedenstående metoder/test:

  • Genogram-familiestamtræ
  • The Pregnancy Interview – Revised (PI-R) 

  • ADBB (Alarm Distress Baby Scale)

  • PC-ERA -Parent-Child – Early Relational Assessment
  • PDI-RF (Parent Delevopment Interview og kodning af Refleksiv funktion
  • FIT -Feedback Informed Treatment
  • Signs of Safety
  • DUÅ -De Utrolige År
  • AAI -Adult Attachment Interview
  • CI-Care Index
  • WMCI (Working model of the child interview)
  • NBS -Newborn observation system
  • COS-P (Circle of Security – Parenting)
  • Narrative samtaler
  • Familie TIES
  • Theraplay
  • MI -Motiverende interview/samtaler
  • AART -Aggression Replacement Training

Dokumentation, evaluering og effektmåling

Hvorfor gør vi det vi gør? Gør vi det, som vi siger ? Gør vores indsats en forskel ? Og hvordan ved vi , om det gør en forskel?

Umiddelbart oplagte spørgsmål at stille i al behandlingsarbejde. Men ikke let at få svar på.

I et forsøg på besvare disse spørgsmål, så har vi hos Curam valgt at implementere Planner4You, som er et anerkendt digitalt styringsredskab. Planner4Y tager fx afsæt i den enkelte unges IP og alle sager, parallelanbringelser, familiebehandling, støttekontakt- og mentorordninger mv. tager alle udgangspunkt i den udarbejdede IP og Planner4you, som oprettes i alle sager.

Opfølgningen af IP/behandlingsplanen danner grundlag for revurdering af behandlingen og interventionerne for den kommende periode med beskrivelse af konkrete overordnede mål og konkrete delmål samt valg af behandlingsindsats. Endvidere indeholder behandlingsplanen en beskrivelse af ressourcer og risici.

Curams systematiske opfølgning giver de optimale muligheder for effektmåling, evaluering og evidens af vores socialpædagogiske indsats.

Curam ønsker at være på forkant med de stigende krav til dokumentation og synliggørelse af det pædagogiske arbejde, men allervigtigst er den feedback, vi får fra vores brugere og samarbejdspartnere, derfor har vi integreret FIT -Feedback Informed Treatment i vores daglig virke. Du kan læse mere om FIT her.

Fandt du ikke det, du ledte efter?​​

Behandlingsinstitutionen Curam ApS

Hovedgaden 79-81, 4050 Skibby   |   Tlf.: 21 12 50 19   |   E-mail: post@curam.dk | Find os på Tilbudsportalen og LOS