Overvåget samvær

Samværsforældrene har ofte svære belastninger i relation til deres eget liv og begrænset indlevelse i barnets behov.

​Grundtanken er, at børn har krav på at vide, hvem de er, kende deres baggrund, deres ophav, deres forældre, og at kunne fortælle deres særlige historie. Det anbragte barn skal udvikle kompetencer til at leve et liv med de forældre, de har – uanset hvordan forældrene er, og hvor ofte, de ser dem.

Der er tale om afgrænsede perioder truffet af Børn- og Ungeudvalget. Udførelsen er bestilt af socialrådgiveren. Det er samværsrådgivers opgave at overvåge samværet. Der skal i begrundelsen være angivet, hvad man ønsker opnået med overvågningen. Det kan medføre, at familiebehandler/samværsrådgiver må gribe ind over for adfærd, der kan skade barnet, men som så vidt muligt befordrer en positiv kontakt mellem forældre og barn.​

​Primære målgruppe:
Indsatsen retter sig mod anbragte børn og unge i alderen 0-18 år.

Socialrådgiveren træffer om fornødent afgørelse om omfanget og udøvelsen af samværet med særlig vægt på hensynet til barnet/den unge og formålet med anbringelsen jvf. Serviceloven § 57 stk. 2.

Sekundær målgruppe:

Samværsforældre
​
Plejeforældre, der har en vigtig rolle i forhold til overlevering og afhentning af barnet.

Vi ved, at en tryg tilknytning til barnets primære voksne og en stabil kontakt med barnets biologiske forældre er elementer, der har betydning for barnets psykiske udvikling. Barnets oplevelser og erfaringer med samværene kan blive helende fortællinger i barnets liv. (Killen 2010).

Indledende møder:

• I lyset af overstående, afholder vi indledende møder med socialrådgiveren og samværsforælderen, hvor socialrådgiver beskriver familiebehandlerens opgave og rammen for samværet. Når socialrådgiveren har sat rammen for samværet (instruktivt element), præsenterer vi vores mål om, at samværene bliver så rare som muligt. Herefter drøfter vi forældrenes ønsker for samværene og tanker om, hvad de skal indeholde. Forælderen ser lokalerne, hvor samværet skal finde sted.
• Opmærksomhed på at tydeliggøre det instruktive og det udviklingsmæssige aspekt, der er knyttet opgaven.
• Indledende møde med barnets primære omsorgsperson og eventuelt barnet (afhængig af alder) med det formål at lytte til, hvad der vil være hjælpsomt for barnet (eksempelvis pauser), og hvordan familiebehandleren kan gøre i forskellige situationer.

Før/efter samvær:

• Holde løbende samtaler med samværsforælderen, med henblik på at forberede samværene og tale om oplevelser fra samværene.
• Tale med barnet og dennes omsorgsperson efter samvær, hvis omsorgspersonen ikke deltager i samværet eller dele af samværet. Barnet skal ikke alene bringe oplevelser og erfaringer med fra samværet, men få støtte til at håndtere eksempelvis modsætningsfyldte følelser.
• Vi skriver observationer fra samværet. Observationerne skal beskrive hændelsesforløbet, relationen mellem barn og forælder og behovet for tilstedeværelsen.
• Der afholdes opfølgningsmøder med socialrådgiver og forældre med henblik på at følge op på målene i handleplanen.
• Der afholdes statusmøder efter behov eller minimum hver 6. mdr. med forældrene. Her gives feedback fra samværsforælderen og/eller familiebehandleren/kontaktpersonen. Dette i forhold til udviklings/forandringsperspektivet.

Under samvær:

• Dialogskabende og anerkendende tilgang til barn og forælder.
• Medskabe en ”stjernestund”, hvor vi som samværspædagoger kan bidrage til stemningen mellem barn og forælder.
• Varetage barnets sikkerhed og gribe ind, hvis barnets grænser overskrides.

Skriftlighed:

• Samværsbeskrivelse (indeholdende: Aktivitet, stemningen mellem barn og forælder, hvordan forælderen forholder sig til barnets initiativer og behov, hvordan barnet forholder sig til forælderens initiativer, kommunikationen mellem barn og forælder og afslutningsvist, hvordan man har støttet eller grebet ind)
• Statusbeskrivelser jf. lovkrav eller efter bestilling fra socialrådgiveren.
  ​

Samværets omfang fastsættes af socialrådgiver.​

• Helge Thomsen: ”Rammer for samvær og kontakt”, Centerleder, for ældre og Børnecentret Rødovre. kap. 17: ”Overvåget samvær”
• Egelund, Tine & Hestbæk, Anne Dorthe (2003): ”Anbringelser af børn og unge uden for hjemmet”, København, Socialforskningsinstituttet.
• Gjærum, Bente (2000): ”Mestring hos børn og forældre – har vi empirisk viden at bygge på?” i Gjærum et al. ”Mestring som mulighed i mødet med børn, unge og forældre”. Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S, København.
• Havik, Toril (2000): ”Beslutninger om samvær når barn bliver tatt under omsorg” i Falck, Sturla og Havik, Toril(red.) ”Barnevern og fylkesnemnd”.
• Jerlang, Espen (2002): ” Margaret Mahlers psykoanalytiske objektrelationsteori”. I Jerlang et al. ”Udviklingspsykologiske teorier”, Jerlang, Espen (red). Nordisk Forlag A/S.
• Killen, Kari (2010): ”Omsorgssvigt – Det teoretiske grundlag”. Forlaget Saxo
• Køppe, Simo (2007): ”Objektrelationsteori” i Karpatschof, Benny og Katzenelson, Boje (red.) ”Klassisk og moderne psykologisk teori”. Hans Reitzel forlag
• Sommerschild, Hilchen (2000): ”Mestring om styrende begreb” i Gjærum et al. ”Mestring som mulighed i mødet med børn, unge og forældre”. Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S,København
• Statens Informationstjeneste (1990): ”Betænkning om de retlige rammer for indsatsen over for børn og unge – Betænkning nr. 1212”, Statens Informationstjeneste.
• TABUKA (2005): “Tidligere anbragtes bud på kvalitet i anbringelsen af børn og unge” Nielsen Henrik et al. (red)., Forlaget Børn & Unge.
• Tiller, Per Olav (2000): “Studier i barndom”. Høyskoleforlaget AS. Tiller, Per Olav (1989) “Hverandre, En bok om barneforskning”. Gyldendahl Norsk Forlag A/S.
• Uggerhøj, Lars (1995): ”Hjælp eller Afhængighed”, Aalborg Universitetsforlag Ulvik, Oddbjørg Skjær (2004) ”Anbragte børns kontakt med deres forældre – en diskussion af videnssituationen” VERA nr. 26, Jan. 2004 ”Stress”, s.58-74.
• Corsaro, William A. (1997, 2002): “Barndommens sociologi”. Gyldendahlske Boghandel, Nordisk Forlag A/S, København.
• Warming, Hanne (2006): ”Forskning med plejebørn – metodiske ambitioner, dilemmaer og resultater.” i ”Se og Hør Børnene”. Vera nr.34, Jan. 2006. Tidsskrift for pædagoger, s.30-45.
• Wegler, Bibi og Elgaard, Ruben (1998): ”Overvåget Samvær – en undersøgelse af overvåget samvær mellem forældre og børn”. Frydenlund.
• Jensen, Birgitte Schjær (2007): „Anbringelsesreformens samværsformer”- et projekt om begreberne overvåget og støttet samvær”. Modul 3 projekt v. Den Sociale Kandidatuddannelse ved Aalborg Universitet.​