Når du er anbragt på et børne- og ungehjem eller et opholdssted, så har du ret til at være den du er, til at have et privatliv, til at se din familie og til at bo et sted, der er trygt og rart.

Fritid

Måske har du gået til fodbold, ridning, musik eller noget andet i din fritid, inden du kom på Curam. Hvis du har lyst og aftaler det med din pædagog på Curam, kan det være, du kan gå til det igen. Det kan også være, at du har lyst til noget helt andet nyt og spændende, mens du bor her. Det er også noget, du kan aftale med de voksne.

Samvær

Du har ret til at være sammen med og have kontakt til din familie, mens du bor på Curam Hvor ofte og hvor I kan ses, skal som udgangspunkt aftales mellem dig, dine forældre og Curam

Din sagsbehandler skal spørge dig, hvilke ønsker du har til at holde kontakten til gode venner, søskende og bedsteforældre, og din sagsbehandler skal vurdere, om der er behov for at hjælpe med at bevare kontakten under din anbringelse. Du har ret til at se dine søskende, uanset om de bor hjemme eller et andet sted. Det er kommunen, der bestemmer, hvor og hvor ofte I skal ses.

Klage

Du kan klage over valget af Curam som anbringelsessted, når du er over 12 år. Klagen skal du give til din sagsbehandler ved at ringe, skrive eller møde personligt op hos din sagsbehandler.

Lommepenge

Du får lommepenge og tøjpenge, når du bor på Curam. Pengene får du hver onsdag. Sammen med de voksne på Curam kan du bestemme, hvornår og til hvad pengene skal bruges.

​Venlig hilsen
Personalet på Curam

Retten til omsorg og beskyttelse

Når du er anbragt, betyder det, at nogle andre voksne end dine forældre skal udvise omsorg over for dig og sørge for, at du er tryg. I dit tilfælde er det de voksne på den døgninstitution, du er på.

Omsorg og beskyttelse betyder, at der skal være nogle voksne, der hjælper dig med at få hverdagen til at hænge sammen, så du går i skole, går til fritidsaktiviteter og har mulighed for at være sammen med dine venner.

Retten til selvbestemmelse og medbestemmelse

Når man er barn og ung er der er en del ting, som man ikke selv kan bestemme, men du har stadig væk ret til selvbestemmelse på nogle områder. Du har fx din egen ret til at bestemme, hvad du tror på (fx ift. religion), ret til at bestemme over din krop (så længe du ikke skader dig selv) og din egen vilje i det hele taget.

Retten til inddragelse (herunder retten til at udtale sig)

Selvom du er anbragt på en institution, og du måske føler, at nogle ting bliver besluttet, uden at du har så meget at skulle have sagt, så har du stadig ret til at blive inddraget og blive hørt i alle de ting, der har med dig og din sag at gøre.

Du har også altid ret til at få en forklaring på, hvorfor der bliver taget forskellige beslutninger, der har med dig at gøre. Nogle af beslutningerne kan du klage over – det kan du læse mere om under Retten til at klage.

Retten til privatliv

Selvom du er anbragt, og ikke kan bo hjemme lige nu, så har du ret til et privatliv ligesom alle andre. Dvs. at du har ret til at være for dig selv bag en dør, du har ret til at skrive personlige og private ting ned (fx i en dagbog), som ingen andre må læse og du har i det hele taget ret til at være, den du er.

Der vil selvfølgelig være nogle regler på din institution, som du skal følge, så I alle kan få jeres hverdag til at fungere sammen, men du har altid ret til at have dit privatliv.

Retten til personlig frihed og bevægelsesfrihed

Som anbragt barn eller ung, har du som udgangspunkt ret til at bevæge dig frit omkring, både udenfor og indenfor anbringelsesstedet.

Når du er anbragt, har nogle andre voksne end dine forældre, fået ansvaret for at vise dig omsorg og passe på dig. Det betyder også nogle gange, at de vil sørge for at du bliver på institutionen, hvis de tror, at du kan komme i problemer eller lide skade, hvis du tager væk fra institutionen.

Retten til familieliv

Som alle andre børn og unge har du, som barn eller ung, der er anbragt, ret til at have regelmæssig kontakt og samvær med dine forældre, dine søskende og bedsteforældre. Du har på den anden side også ret til ikke at ønske samvær, hvis du fx synes, det er for belastende at være sammen med dine forældre eller andre lige nu.

Den kommune, der har anbragt dig, samt anbringelsesstedet, har et særligt ansvar for at sørge for at kontakten med dine forældre og din familie og dit netværk i det hele taget kan lade sig gøre, fx ved besøg. Det betyder, at de kan komme på besøg, hvor du er og du kan komme hjem til dem. Desuden kan du snakke med dem i telefonen, via sms eller skrive mails, chatte på Facebook osv.

Retten til værdig og respektfuld behandling

Alle børn, unge og voksne har ret til at blive behandlet ordentligt og med respekt. Det betyder, at de voksne på din institution altid skal være ordentlige ved dig og tale ordentligt til dig. Det betyder også, at der er nogle ting, som de ikke må gøre: Du må ikke blive fikseret (det betyder spændt fast) og de voksne må ikke være nedværdigende, ydmyge dig eller håne dig

Retten til at klage

Hvis du er fyldt 12 år, så har du ret til at klage over beslutninger, der handler om dig. Hvis du har noget du gerne vil klage over, så kan det være en god ide at tale med en voksen (fx din sagsbehandler) om, hvordan du gør det.
Det er ikke sikkert, at du får ret i din klage, men du har altid ret til at få at vide, hvorfor der er truffet de beslutninger, der er.

Der er forskellige steder, hvor du kan klage, og hvor du klager kommer an på, hvad du vil klage over:

Klag til Ankestyrelsen om bl.a.:
Jeg er anbragt på en institution, og det forstår jeg ikke
De voksne på institutionen kan tilbageholde mig, så jeg ikke kan færdes frit.
De voksne må læse mine breve og lytte med ved mine telefonsamtaler

Klag til kommunalbestyrelsen om bl.a.:
De voksne gennemsøgte mit værelse uden grund

Klag til socialtilsynet om bl.a.:
De voksne er enormt sure og skælder os ofte ud.

BørneTelefonen

Hvis du har brug for hjælp til, hvordan du klager og hvor du skal klage henne, så kan du snakke med din sagsbehandler eller enten ringe til BørneTelefonen: 116111 eller chatte på www.boernetelefonen.dk.