Curam er et børne og ungehjem (§ 43 stk.1, nr. 6 stk. 3) godkendt af det Sociale tilsyn.
Curam har til huse i hovedhuset på en gammel herregård i Skibby med en tilknyttet aftægtsbolig hvor det er plads til i alt 10 unge mellem 14-17 (23) år.
Målgruppe:
Curam tilbyder et unikt socialpædagogisk tilbud til børn og unge mellem 14-23 år, hvor vi tilrettelægger det enkelte forløb i et tæt samarbejde med visiterende myndighed.
Tilbuddet henvender sig til børn og unge med psykosociale vanskeligheder, og vi rummer ofte de børn og unge, som er svært behandlingskrævende med psykiatriske diagnoser, misbrugsproblematikker og multiple problemstillinger, og som andre tilbud ikke kan rumme.

Behandlingstænkningen:
Tilbuddet tilpasses det enkelte barn/den enkelte unges unikke livshistorie og behov, og hos Curam er ingen sager ens, og vi arbejder med det udgangspunkt, at alle unge har krav på et særlig tilrettelagt forløb, der tager udgangspunkt i barnet/den unges unikke udfordringer og ressourcer.
Hos Curam er vi optaget af Implacement og ønsker at skabe et hjem til barnet/de unge, som er indrettet hjemligt og hyggeligt og ikke institutionelt, så det føles så hjemligt, som muligt, da vi anser dette som et centralt element i at skabe et miljø som barnet/de unge har lyst til at blive i, også over længere tid.
Visitation:
Curam hjælper kommunerne, også når det brænder på, og vi kommer med et professionelt bud på, hvordan en opgave kan løses.
Vi satser på at give et tilbud, der hurtigt kan bringes videre til beslutning – og vi er klar til at iværksætte indsatsen umiddelbart herefter.
Faste medlemmer af visitationen:
- Forstander aut. psykolog Flemming Zuschlag Christiansen
- Socialrådgiver
- Medarbejder repræsentant
Afdelinger:
- Afdeling Kristinelund, har plads til 6 børn/unge mellem 14-17 år, har til huse i en gammel herregård med gode store værelser og gode store opholdsrum med en stor parklignede have. Læs mere her.
- Afdeling Parcellen, som har plads til 4 børn/unge mellem 14-17 (23) år, har til huse i en aftægtsbolig til en herregård med gode store værelser, gode opholdsrum, 2 køkkener og en stor have med en dejlig terrasse. Parcellen ligger kun 200 m fra hovedhuset Kristinelund, hvor der bor 6 unge. Læs mere her.
Ungestøtte:
Overgangen fra barn til voksen kan være en vanskelig periode for mange unge, og især for udsatte unge og i særlig grad for unge, der har været anbragt uden for hjemmet, kan overgangen til voksenlivet være ekstra svær. Det er Curams erfaring, at mange anbragte unge, når de fylder 18 år og anbringelsen ophører, stadig har så store udfordringer, at de har vanskeligt ved at klare overgangen til et velfungerende voksenliv uden støtte, og derfor kan Curam tilbyde den unge, fortsat at være tilknyttet Curam, og modtage støtte fra en af de personaler som den unge kender fra sit ophold på Curam.
Ungestøtte kan være den støtte som sikrer den unges gode og stabile overgang til voksenlivet, især hvis den varetages af professionelle som de unge er tryg ved. Tryghed er vigtigst af alt.
§ 85
Såfremt en ung efter endt ophold på Curam tildeles § 85 Bostøtte i eget hjem, så står Curam selvfølgelig klar til at støtte den unge, og være behjælpelig med:
- Bolig
- ADL træning
- Økonomihåndtering
- Hjælp til praktiske gøremål
- Hjælp til forebyggelse af ensomhed
- Hjælp til beskæftigelse/aktivering/praktik/job mv.

