Behandlingen

Carus teoretiske ståsted er, at man kun kan forstå et barns adfærd i relation til den voksnes adfærd, ligesom den voksnes adfærd skal forstås, som en reaktion på barnets adfærd, og derfor er samspillet naturligt i fokus. Derfor, for at skabe mulighed for, at mor og far kan respondere hensigtsmæssigt på barnets forskellige tilstande i forhold til de udfordringer, der måtte forefindes i familien, ønsker vi gennem vores behandlingsindsats, at støtte forældrene til at opleve sig som relevante og betydningsfulde for barnets udvikling. Her tillægger vi desuden kommunikation (både mellem forældre-barn, forældre-professionel, barn-professionel og professionel-professionel) en central plads, ligesom vi er meget opmærksomme på, at inddrage det biologiske netværk. Vi arbejder meget bevidst med dilemmaet:

”At den biologiske familie – og ofte mest centralt mor og far – er årsagen til barnets problem og ofte ubevidst er med til at opretholde den negative udvikling, samtidig med, at de er den vigtigste ressource for at barnet overkommer sine problemer”.

Målgruppe:

  • Mor og far, som har brug for hjælp til den basale omsorg/tilknytning til deres ufødte/nyfødte barn.
  • Gravide,som har og forventes at have brug for massiv støtte både før og efter fødsel.
  • Unge mødre,som forventes at have brug for støtte.
  • Mødre og/eller fædre i akut krise med småbørn.
  • Forældre, hvor kommunen ønsker en bred psykologisk og pædagogisk udredning fx via en forældrekompetenceundersøgelse med pædagogiske anbefalinger.
  • Forældre,der kræver massiv støtte til alt, så som omsorg for barnet, indkøb, økonomi, rengøring m.m.
  • Misbrugsforældre med småbørn.

Vores mål

  • At barn og forældre kan forblive sammen.
  • At forældrene lærer at respondere hensigtsmæssigt i forhold til deres barns behov.
  • At forældrene lærer at regulere barnet, fx hvile, trøst, mad, stimuli, turtagning m.m.
  • Støtte til de voksne i personlig udvikling, som øger deres selvværd og evne til at strukturere og planlægge deres hverdag og liv med børn.
  • Støtte forældrene på deres vej mod nærmeste udviklingszone med fokus på mentalisering.
  • At udvikle egen omsorgen, selvforvaltningen og evnen til at yde omsorg for et barn.
  • At give voksne større indsigt i og forståelse for børns signaler og behov.
  • At fremme forældrenes selvforvaltning med barnets behov for øje.
  • At barnet trives og udvikler sig og viser tegn på tryg tilknytning til en eller flere omsorgspersoner.

Strukturen

Når I som kommune anmoder om anbringelse hos Carus, fremsender I relevante sagsakter, visitationspapirer m.v., og herefter afholdes snarest derefter et formøde om anbringelsens formål, hvor såvel forvaltning, forældre, medarbejder og psykolog fra Carus er til stede. Under barnets og familiens ophold hos Carus, så vil der være en løbende kommunikation mellem den anbringende myndighed og det personale, der af Carus er sat på sagen min. 1 gang pr. måned.

Dagligdagen er tilrettelagt på en sådan måde, at den indeholder en tydelig struktur, forudsigelighed og en tryg voksenkontakt. Børnene sikres en individuel tilrettelagt omsorg, pleje og behandling med så få voksen skift som mulig, og der arbejdes med kompenserende tilknytning, såfremt der er behov for dette.

Det er helt centralt i behandlingen at vise barnet empati, anerkende og dække barnets behov og tilbyde en bæredygtig og udviklende relation til primære mentaliserende omsorgspersoner, og der arbejdes intensivt med at afdække forældrenes evne til mentalisering.

De fysiske rammer/boligen

Vi har 5 forskellige boligtilbud, 3 lejligheder i stuehuset, hvor hver familie får min 2 værelser til rådighed, adgang til badværelse, køkken og fællesrum s.s. spisestue, tv-stue, hobbyrum og legerum. Derudover er der adgang til en stor have med sandkasse, gynger m.m.

I vores parcel, 100 m fra stuehuset, er der 2 boliger 1 på 70 m2 og en på 110 m2 begge med eget køkken og bad og adgang til have med egen terrasse.

Alt nødvendigt inventar, så som senge, barneseng/vugge, pusleplads, sofa, sofabord, kommode, klædeskab, fladskærms TV, DVD- afspiller osv. vil være til rådighed.

Hvordan arbejder vi?

På Carus er vores pædagogiske arbejde markant inspireret af den nyeste viden indenfor den psykologiske og pædagogiske forskning vedr. tidlig intervention, her tænker vi specielt på B. Perry, D. Stern, K. Killén, D. Nordanger, E. Tronick, S. Hart, T. Egelund, E. Christensen, M. Brodén, P. Crittenden, Maria Arts, P. Fonagy, A. Schore og mange flere.

Vi arbejder med udgangspunkt i en anerkendende relation, hvor det er vores grundtanke, at alle – og her mener vi alle – gør det bedste, som de har lært, og at alle forældre yder den bedste omsorg, som de magter her og nu, og at ingen forældre bevidst ønsker at skade deres børn. Det er bare ikke altid, at den gode hensigt er nok, og derfor er vi også bevidste om vores kompenserende rolle.

At vi arbejder med kompenserende tilknytning, betyder at vi ikke vil acceptere at et barn lider omsorgssvigt, og dermed risikere at blive hjerneskadet, vi træder til, hvis vi oplever mor og far ikke magter opgaven, barnet kan ikke vente på at mor og far får det lært.

Med den viden, Bruce Perry har givet os om hjernens udvikling hos det meget lille barn, kunne man tro, at det kan blive “for sent” at behandle børn og unge, der som små har været udsat for nogle af disse ting. Men sådan er det ikke. For selvom traumer og omsorgssvigt i de tidlige år påvirker børnene for livstidså kan man med den rette viden om hjernens udvikling og ved at lære det enkelte barn at kende sætte ind på lige præcist den måde, der kompenserer bedst for de behov, barnet ikke har fået opfyldt, dengang det var lille, og hjernen blev opbygget. Dermed kan den rette støtte og behandling “fylde hullerne ud” og sætte barnet eller den unge i stand til at lære og udvikle sig. Perry understreger, hvor vigtigt det er ikke at starte med at tale til det traumatiserede barns fornuft. Det får man ikke noget ud af. For hvis der er skader i de dybe lag i hjernenså er der ingen forbindelse til det lag, hvor tænkningen foregår.

“I stedet skal man – med Perrys ord tænke på de tre R’er. Først skal barnet reguleres i deres følelser og sanser. Dernæst skal det lære at være tryg i relationer. Først dernæst kan de voksne tale til deres fornuft (reason).”

Vi er meget tydelige i vores kommunikation og i vores krav til udvikling og forandring, og vi går ikke på kompromis med vores krav til ”god nok omsorg”.

Vi arbejder med individuel- par-, gruppe- og småbørnsterapi, ligesom vi anvender ADBB (Alarm Distress Baby Scale), PC-ERA (Parent-Child – Early Relational Assessment), AAI (Adult Attachment Interview), Bayley III (Bayley Scales of Infant and Toddler Development-III), IA (Insightfulness Attachment), Care Index (video-observationer af samspil), PDI-RF (Parent Development Interview og kodning af Refleksiv Funktion), NBO (The Newborn Behavioral Observations) og andre virksomme metode. Vi bruger det, der virker i forhold den enkelte familie. Vi stiller relative store krav til forældrenes udvikling af ”god nok omsorg”, og barnets respons på denne udvikling, og forventer at forældrene er indstillet på at arbejde intens med dette, og vi er meget tydelige i vores kommunikation, hvis vi er bekymret. Barnet har kun en barndom, og den kan ikke gøres om.

Såfremt forældre og barn skal tilbage til egen bolig, så tilbyder vi selvfølgelig efterværn, så længe der er nødvendigt.

Barnet kan blive boede i Carus tilbud, så længe det viser sig nødvendigt, og så længe Carus og kommunen oplever det giver mening . Vi står selvfølgelig gerne for alt arbejdet vedr. indkøring af barnet i familiepleje eller på døgninstitution, hvis dette viser sig at være den bedste løsning for barnet.